Hej og velkommen til.
Jeg tilbyder terapi laaaangt ude på landet, på min gård i Rutsker,holdt af bornholmske klipper, egetræer og ravne.
Jeg er Carina og jeg er psykoterapeut, kropsterapeut og har en efteruddannelse i traumeterapi- men først og fremmest- så er jeg medmenneske, med egne livserfaringer.
Det gør at , hvis du vælger mig som terapeut, så kommer du til at sidde overfor et menneske som kender til livets mørkere sider samt et menneske, som har fundet sin egen vej - som gerne vil lære andre søgende at finde deres.
Jeg har fra meget tidligt i livet, ledt efter hjælp til at få det liv som jeg mærkede ventede på mig, men som jeg ikke kunne få fingrene om.
Det har drevet mig ud på en lang rejse hvor jeg har samlet metoder, uddannelser, kurser og erfaringer fra hele verden og fra forskellige kulturer, terapeutiske retninger, shamanistiske praksisser samt religioner og beholdt det som har resoneret dybest med mig samt været mest effektivt til lindring og heling ved ondt i livet.
Hvis du mærker at jeg er terapeuten for dig så lad os tage en uforpligtende telefonsamtale hvor jeg kan høre om dig og det du søger- og se om jeg er den rette for dig, til din indre rejse :)
Gode hilsner,
Carina