TOBIAS-SKOLEN
Krops- & psykoterapeut-uddannelse

En bog bliver til...

Jeg er  i gang med at sammenfatte mine erfaringer og teorier i en bog. Hvis du har lyst til inspiration til din egen udvikling eller til dit arbejde som terapeut i en eller anden form, er du velkommen til her på siden at få et smugkig ind i bogen. Jeg lægger med jævne mellemrum uddrag fra bogen frem her siden.

Bevægelse & sammentrækningn

Terapi handler i virkeligheden om...

- at skabe bevægelse imellem udvidelse og sammentrækning.

I min undervisning de sidste mange år, har mine elever ikke sjældent hørt mig sige: Der findes kun to bevægelser, to tilstande, vi som terapeuter bør være særligt interesserede i; nemlig sammentrækning og udvidelse.

To bevægelser, hvoraf udvidelse må være sjælens primære og sammentrækning egoets primære bevægelse. Sjælens essentielle formål er udfoldelse af liv og læring, hvorfor udvidelse er helt centralt for det sjælelige i os.