TOBIAS-SKOLEN
Krops- & psykoterapeut-uddannelse

Integreret Naturlig Meditation

Skal 2018 være året, hvor du for alvor får din meditationspraksis op at køre? Eller hvor du udvider den praksis, du allerede har? I dette forløb på 7 gange lægges der i særdeleshed vægt på at integrere meditationen som en naturlig og integreret tilstand og del af dagligdagen, samt på, at du finder netop den form, der taler til dig.

Tilmelding og praktisk information finder du nederst på siden.

Forløb i Integreret Naturlig Meditation - løbende optagelse

Løbende tilmelding fra februar til juni. Jylland

Forløb i Integreret Naturlig Meditation

 

Meditation skaber plads indeni, men vi må skabe plads til den v/ Kim Henriksen.

Meditation er mange ting, og i særdeleshed er det en praksis til at undersøge indefra, hvad kærlighed og bevidsthed er – Hvad vi dybest set er! En meditationspraksis, kan skabe adgang til vores dybeste essens men samtidig også til et sted indeni, hvor fra vi kan åbne os til og rumme den største glæde såvel som den dybeste sorg samt arbejde med vore skygger og de mere psykologiske del af os. Meditation skaber plads indeni, men vi må disciplinere os til at skabe plads for den. Det kan forløbet her støtte dig i.

Integreret Naturlig meditation

Meditation som praksis kan have mange former lige fra den klassiske stillesiddende praksis, til gående, stående, liggende sanselige yoga-meditation, til dansende livgivende meditation, eller det kan simpelthen udgøre det nærvær og den tilstedeværelse, vi bringer ind i dagligdagens gøremål. Vi vil i forløbet udforske forskellige former for meditation, fordi en del af formålet med forløbet netop er, at skabe den form, der passer dig allerbedst eller krydre og udvide den måde, du måske allerede mediterer på.

Når vejret er til det, bruger vi vores skønne omgivelser udenfor til sansning, jordforbindelse og nærvær, i det åbne meditationsrum som naturen er.

Plads og tryghed

Vi bliver en lille gruppe på maks. 12 og der er plads til den enkelte, plads til at opdage nye sider af os selv, dele hvis man har lyst og ellers til gensidig sparring, inspiration og motivation.

Gruppen ledes af Psykoterapeut, Mindfulness-instruktør og meget mere, Kim Henriksen

 

Praktiske oplysninger om forløbet på Tobias-Skolen i Jylland

Du kan tilmelde dig, selvom vi er i gang, og du betaler naturligvis kun for de gange, der er tilbage ved tilmelding. Tilmelding og betaling er bindende frem til 11. juni 2018. 

Vi mødes disse datoer fra klokken 17:00 - 20:30:

Mandag, den 5. februar

Mandag, den 26. februar

Mandag, den 19. marts

Mandag, den 9. april

Mandag, den 23. april

Tirsdag, den 22. maj

Mandag, den 11. juni

 

Pris

2.800,- kroner for hele forløbet. Beløbet reduceres tilsvarende ved senere tilmelding. 

Du tilmelder dig hele forløbet fra din tilmelding, uanset evt. fravær. Beløbet betales i 3 rater fordelt henover forløbet.

Tilmeld dig nedenfor og læs også om vores andre spændende kurser

Husk tilmelding - tryk her

På Lenes Blog kan du læse om psykoterapi og danmarks bedste psykoterapeut uddannelse

Gratis intro-dag

Tobias-Skolen inviterer dig til at deltage på en af vores gratis introduktionsdage,
hvor du kan få meget mere at vide om uddannelsen.

Tilmeld dig næste intro-dag