
En dyb forståelse for samspillet mellem krop, sind og ånd danner fundamentet for Spirituel Integrativ Krops & Psykoterapi. Selve terapiformen bygger på et spirituelt livssyn og integrerer brugen af psykoterapi, massage, zoneterapi, energiarbejde samt meditation til en samlet terapiform, der er særdeles rummelig, kraftfuld og effektiv. Tobias-Skolens mission er at udklække terapeuter, der har opnået et sundt fundament i egen krop, sjæl & psyke, en solid faglighed og som vægter etik i deres arbejde.
Terapien sigter mod kropslig og energetisk balance, frigørelse fra sindets fængsler/psykiske blokeringer samt sjælelig udfoldelse. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i netop den problematik som klienten kommer med, og uanset om den har et kropsligt, psykisk eller åndeligt udtryk, har vi som Spirituelle Integrative Krops- & Psykoterapeuter mulighed for at møde problematikken på det plan og med de værktøjer, der giver den dybeste forløsning. Samtidig hermed er vores gennemgående fokus rettet mod klientens dybeste essens, sjælskernen, for at hjælpe ham/hende helt derind, hvorfra han eller hun med klarhed og personlig kraft kan navigere på sin livsvej.
Tobias-Skolen er manifestationen af min 20 år lange personlige og faglige læreproces. Mit arbejde som terapeut rummer mere end 15.000 sessioner samt
kurser, foredrag, terapeutisk arbejde for virksomheder samt undervisnings- og supervisions-opgaver. Jeg er uddannet FDZ-Zoneterapeut, Fysiurgisk massør og Psykoterapeut med 7 års psykoterapeutisk uddannelse indenfor NLP & Integreret Dynamisk Psykoterapi samt Essens-Integreret Psykoterapi. Jeg er hovedunderviser og ansvarlig uddannelsesleder på Tobias-Skolen.
Ønsker du en terapeutisk uddannelse, der på alle plan rummer kvalitet, etik og høje standarder, har Tobias-Skolen måske det du søger.
Med håbet om at du må udfolde alle de frø
du blev lagt I vuggen med!
Lene Ince