TOBIAS-SKOLEN
Krops- & psykoterapeut-uddannelse
Tobias-Skolen ønsker godt nytår

31.12.2016

Nytårshilsen fra skyggeland

 

Kærste dig, 

 

Så sidder jeg her d. 31. december, et kvarter før dronningen pryder danskernes skærme med sine bevingede ord om året der gik, og om det som kommer. Samtidig tænker jeg tanker. Mærker efter hvad der rumler i de lavere eller er det de højere frekvenser i mig. Tænker over om det i virkeligheden er selvvalgt, at jeg igen i år tilbringer denne aften alene i mit eget selskab – altså lige bortset fra husets mest insisterende kat Garfield – et af 2016´s skønne tilkommere blandt katte og studerende, ej at forveksle  Tænker over om dét at leve sin mission så passioneret, gør en til en særling, der bare ikke kan finde sig tilpas under den gængse Nytårsaften-fest og samtidig til en travling, der ikke har haft tid til at kalde andre særlinger til nytårsfest her i huset…. Dybde, dans og en masse grin – et 2017 fortsæt måske! 

 

Lige nu har jeg lige præcist 6 timer og 17 minutter tilbage af 2016. Jeg føler mig en smule presset af tidsfaktoren og en vedholdende tinnitus behæftet med ordene fra et Jungcitat: “Until you make the unconscious conscious, it will direct your life and you will call it fate.” En enkel linje af klogt sammensatte ord, der udfordrer ”The Secret ”og samtidig åbner op for det faktum, at vi med vores blotte tilstedeværelse af ”kælder-materiale” skaber retning, præger vores liv og vores skæbne. Men hov, stod der ”vores liv, vores skæbne? Kunne vi måske slette de to små ord i citatet; your & you og ane en endnu større sandhed om, hvordan vores ubevidste inkl. skygger og projektioner ikke kun præger vores eget, men også andres liv og dermed leverer ingredienser til vores fælles skæbnesuppe?  I en tid, hvor jeg omgives af flere og flere af jer skønne spirituelt bevidste mennesker; veganere, dyreelskere, fredsmæglere og miljøfredere, får jeg lyst til at tilføje en ny titel til rækken; skyggevogter!

 

Men nu med kun 6 timer og   13 minutter tilbage til at få styr på min egen energibanehalvdel fortryder jeg lidt indførelsen af det begreb…. Mon overhovedet jeg har tid nok til at få ryddet op i alt, hvad jeg skal have ryddet op i på de indre og nedre planer? Hvad har jeg selv hængende af projektioner rundt omkring? Hvem har jeg mon rettet energipile efter? Hvor kan jeg selv tilgive og sætte andre fri af mine energifængsler? På hvis bekostning har jeg gjort mig selv enten mindre eller større end min faktiske størrelse? Hvor kaster jeg mon skygger, som jeg endnu ikke har opdaget? 

 

Jeg er ved to forskellige lejligheder indenfor den sidste måneds tid blevet kastet ind i en bevidsthedstilstand, der indefra lod mig mærke konsekvensen, prisen og den ødelæggende kraft i projektioner. Mest har jeg mærket den ødelæggende kraft i at være bærer af andres projektioner, og i mindre tydelig grad opdaget, hvordan det fratager os autenticitet & kraft og fastholder os i vores blindhed, når vi afsender projektioner. 

 

Energikrig kunne vi vel kalde det, også selvom det indimellem er ganske ubevidst krigsførelse. Det er der forhåbentlig så meget krigsførelse, der er på et eller andet plan. Og på samme måde som vores dronning lige nu sikkert takker søens folk og de udsendte soldater, kunne jeg – uden at jeg ellers på nogen måde skal eller vil sammenlignes med en dronning - lige nu takke alle udsendte energikrigere for årets møje og besvær til fælles vækst og gavn…. Eller hvad? Jeg bliver en smule angst ved tanken om ”fri leg”, når jeg kigger ind i det virvar af energier, der potentielt kan fare rundt imellem alle de relationer, vi er på kryds og tværs, bare her på Tobias-Skolen. 

 

Meeen hvad var så det der med; ”til fælles vækst og gavn…”? Skal ”energi-projektilerne” ikke bare have lov til at blive skudt af, blive synlige og komme op til bevidstheden? Let´s make the unconscious conscious i en fart! Lad os gi´den gas som de gør det med nytårskrudtet udenfor lige nu? Hellere det, end at de farer rundt som skygger i vores eget ubevidste ikke? For det er jo lige netop det, der ikke er til at bære; ophobningerne i ens eget ubevidste. Det overbefolkede skyggeland og den propfyldte kælder. Som en gravid mave, der er overdue! 

 

Og en projektion er vel lige netop en fødsel af skyggemateriale. Udfordringen er, at den fødende i sagens natur endnu ikke har ”født den stump bevidsthed som projektionen består af” og derfor ikke kan se den og tage ansvar for den. Manglende vågen bevidsthed iblandet lidt smertefulde fødselsveer, og jeg siger: Arme den velmenende jordemoder, der befinder sig indenfor nærmeste uendelige energi-afstand. For uendelig er energiafstand og virksom er ladningen! På energiplanet råbes der og skydes med skarpt og ingen skyttegrav kan hjælpe til undvigelse af energiens alt i gennemtrængelige evne. Næh, Man må tage den, må man! Bevidstgøre den og sende dét af den tilbage som tilhører afsenderen - hvis altså man kan hitte redde i hvis der er hvis - således at den der affyrede kan vågne i sin blindhed. Og således, at man selv som modtager kan vågne til en endnu grundigere gang hovedrengøring af sit eget ubevidste, i tilfælde af, at der skulle have gemt sig lidt skidt i et kælderhjørne…..

 

Og udenfor lyder overflods-Danmarks nytårsfyrværkeri – ja selv helt herud på Schildensejes mark. Det bringer mig tilbage til det faktum, at det er nytårsaften, og jeg skal have gjort rent indeni inden midnat! Det bringer mig også tilbage til, at jeg øver mig i at fatte mig i korthed, hvilket vist ikke går så godt fordi jeg bliver draget ind i mine egne billeder. Opdager her endnu en rest af narcissismens selvfedme, der må sendes afsted på en meditationsbølge inden kl. 24. Nå men, nytårskrudt og energikrig, og hvordan skal den nytårshilsen så landes? 

 

Jo ser du; jeg tænker i muligheder, potentialer og idealer. I skrivende stund tydeliggøres lige netop her endnu et af de områder, der gør mig til projektionsskive nu og da, og til trods for det vælger jeg at være potentialernes fortaler lidt endnu. 

 

Muligheden for mennesker, potentialet i os alle og idealet for de fleste må være, at vågne i takt med at maven begynder at bule. At vi opdager graviditeten i tide til, at vi ikke pludselig lander en skygge-fødsel midt i en andens morgenmad, undskyld min billedverden. At vi vågner I takt med at graviditetskvalmen tager over og skyggerne er klar til at blive født. At vi klargør både krop, følelser, og kommunikationsevner til fødsel. En fødsel af en uvurderlig flig af os selv, som vi så endelig kan eje helt og dermed fylde vores hjerterum med, til fælles vækst, gavn og endda til glæde. For er det ikke bare lettere at være til i et hav af energier, der står ved sig selv på godt og på ondt? At være sammen med mennesker som dig, der tør danse med træskostøvler på, når det ikke lige lykkedes dig at finde andet. Og til andre tider, at få lov til at se dig danse på dine smukke nøgne bare fødder, fordi du fandt ud af, at gulvet kunne bære dig her, uden tå-forstærkning…….

 

Jeg ønsker dig et fantastisk 2017 med en vågen bevidsthed på det, der måtte sove. Og jeg takker for alle de kærlige, smukke, projektionsfyldte, blide, yndefulde, afbalancerede, voldsomme, dybe, dejlige, bevidsthedsudvidende, kraftfulde og lærerige møder med dig i 2016! 

 

 

De Kærligste tanke-fyrværkerier fra

 Lene Ince & Tobias-Skolen 

 

Tilbage til Lene's blog