Optagelseskriterier


Som udgangspunkt skal du have en længerevarende uddannelse af social, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter for at blive optaget på en psykoterapeutisk uddannelse.

Men der er mulighed for at få dispensation, hvis du er et modent menneske med en god portion livserfaring og relevant arbejdserfaring. Så i realiteten har de fleste mulighed for at blive optaget på Tobias-Skolen - og enkelte elever vælger at tage hele eller en del af uddannelsen for at nyde godt af den personlige og åndelige udvikling, som er en helt naturlig del af forløbet.

Kort fortalt vil du kunne optages via 3 forskellige kvoter, hvor kvote 1 kræver en længerevarende uddannelse af social, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter. Kvote 2a og 2B dispenserer fra dette på forskellig vis - ved anden videregående uddannelse samt relevant arbejdserfaring., kurser i psykologi mv.

Vi mener ikke at man bliver en bedre psykoterapeut af at have en videregående uddannelse bag sig, og vi er indstillet på at hjælpe dig indenfor reglerne om kvoter og dispensation, så du kan komme i gang med den uddannelse du drømmer om.

Vi ved dog også at det kræver modenhed, personligt fundament og dedikation at gennemføre en 4-årig psykoterapeutuddannelse. Vi forsøger at hjælpe dig til den nødvendige afklaring ved at tilbyde informationsmøde om uddannelsen, gratis introduktionsdage samt et udbud af kortere kurser og dagsforløb, der kan give dig et indblik i hvad det indebærer at gå på Tobias-Skolen. Alle ansøgere til vores uddannelse er ydermere til en personlig optagelsessamtale hvor forventninger og ønsker gensidigt har mulighed for at blive udtrykt. Derforuden har du altid mulighed for at komme på et uforpligtende besøg på skolen, så du kan fornemme stedet og møde skolens leder og hovedunderviser Lene Ince.