Gitte Sebrine Pedersen
www.hjertetsvilje.dk - kurser, cirkler, foredrag & terapi
Datoer for foredrag & kurser 2012
Hjertets kald foredrag d. 14. feb. 2012
Hjertets kald kursus 18. &19. feb. 2012
Hjertets Vilje Cirkel d. 28. februar (fortløbende)
Hjertets mod foredrag d. 6. mar. 2012
Hjertets mod kursus d. 24. & 25 mar. 2012
Hjertets vilje foredrag d. 3 apr. 2012
Hjertets vilje kursus d. 21. & 22 apr. 2012
Afholdes i Livetshus Ringsted, Haslevvej 81, Ringsted.
kontakte Gitte på mail eller telefon 2762 7162
Tilmeld dig Nyhedsbrev
- og få automatisk besked
om Tobias-Skolens arrangementer.
Tobias-Skolen drives af Lene Ince, hvis mission er at hjælpe sine elever og klienter til at udfolde den livsopgave, der ligger latent i den enkelte. At være fødselshjælper i den proces er usædvanlig smukt, rørende og glædesfyldt - og specielt når barnet der fødes er så uinikt som det er tilfældet her, må man bøje sig i støvet af ydmyghed! 4. årsstuderende på Tobias-Skolen, Gitte Sebrine Pedersen har en ganske særlig nerve i sit arbejde og fødslen af hendes unikke kurser og arbejde med hjertets kald, hjertets vilje og hjertets mod har været længe længe ventet af mange mennesker.
"Mine kurser Hjertets kald, Hjertets mod & Hjertets vilje er undfanget og født ud af min egen proces og erfaring med at følge, da mit hjerte kaldte…..
Min egen historie med at følge hjertets kald begyndte med et dramatisk brud med en kæreste, hvor jeg igen og igen blev udfordret ind i at lytte til ”min sandhed”. Processen endte med, at jeg solgte alt hvad jeg ejede og rejste til Hawaii - uden returbillet… til den amerikanske forfatter og pionèr indenfor personlig og spirituel udvikling Shakti Gawain. Jeg vidste, at jeg skulle på kursus de første 5 dage og jeg havde en ”løs” kontakt i San Fransisco ellers anede jeg intet…… Men historien endte med, at jeg tilbragte 2 år på Hawaii hos Shakti Gawain. Undervejs og i hele processen fandt jeg dog ret hurtigt ud af, at der var kvaliteter, det var vigtige at være nærværende og vågen med; at lytte indad, have mod, vilje, tillid til processen og ikke mindst kærlighed og accept, når jeg blev udfordret og skulle være vedholdende - og det skete ikke så sjældent ! Jeg erfarede en masse og gør det stadig. Om hvordan vi bruger hjertets mod og vilje til at leve det, der kalder på os. Det er en dyb passion for mig, at inspirere, støtte og give næring til de dybe processer vi tillader ske, når vi siger ja til at møde det sandeste i os, der vil leve.
Hjertets kald er det vi længes efter at leve! Den kalden, som forsøger at få os til at lytte, møde og leve en dybere frekvens/sandhed i os, så vi kan udfolde og frigøre endnu mere af den, vi dybest set er. Hjertet er sjælens fysiske organ og for at erfare sjælens kald, må vi lytte til hjertets kald.
Hjertets kald kurset er en invitation til at vågne op og skabe klarhed, hvad længes du efter at leve, hvad kalder dit hjerte på ?
Hjertets mod ved, at mod ikke er fravær af frygt, men mod til at møde og være nærværende med det vi frygter og alligevel gå vejen. Hjertets mod ved, at frygt er en energi der skal leves - således forvandles den til mod. Ved hjælp af hjertes mod brænder vi det, der ikke længere er sandt og erfarer og nærer det nye, vi ønsker skal leve. Hjertets mod kurset er en invitation til at vågne i dit mod og din frygt for at leve, det dit hjerte kalder på.
Hjertets vilje er vores inderste vilje og den kraft hvorigennem vi overgiver os til et ”ja” til vores dybeste sandhed og villighed til igennem fokus, vedholdenhed og beslutsomhed, at leve hjertets kald. Hjertets vilje kurset er en invitation til skabende at udtrykke, vågne og fokusere din energi i "villen et ja" til at leve det dit hjerte kalder på.Mine kurser er oplevelsesorienterede og formen er krop & bevægelse, energiarbejde, dialog, refleksion, meditation & dyads ( buddhistisk selvudviklingsteknik)."
Det vil glæde mig meget at møde dig med dit hjertes kald, mod og vilje som fælles omdrejningspunkt. Se datoer for kurser og foredrag i oversigten eller kontakt mig for aftale om individuel session.
Kærlig hilsen Gitte Sebrine Pedersen