TOBIAS-SKOLEN
Krops- & psykoterapeut-uddannelse

Tror kærligheden overhovedet på dig?....

Forleden sagde en god gammel ven til mig; ”Jeg tror ikke længere på kærligheden……” Min første respons var; ”det er da virkelig en trist en, ikke at tro på……..”

For hvad er mere naturligt, iboende og allestedsnærværende end kærligheden? Den er det, der giver os liv og senere spejler vores berettigelse til bare at være os, som vi er.

At opgive troen på noget så oprindeligt og livgivende nødvendigt, må være et kæmpe tab for enhver, der gør det. Men for mig at se, inkluderer dét at opgive troen på kærlighed, en meget stor bagvedliggende forvrængning af virkeligheden, og synet på hvad kærlighed egentlig er.

Det indebærer på en eller anden måde, at vi ser kærlighed, som noget der kommer udefra i en eller anden forudbestemt form. Som noget man kan læne sig tilbage og længes efter, men ikke selv er i stand til generere, som en indefra kommende eliksir. Måske var det den følelse, der lå i min vens ord?

Men lad os være ærlige her! Oplever vi ikke alle indimellem at vågne i, at vi er kommet til at opgive ansvaret for kærlighedens kontinuerlige flow? Både den der strømmer imellem os og andre såvel som den kærlighedsstrøm, der burde flyde i vores eget hjerte og rundt til vores egne celler og videre ud i det liv vi lever. At vi netop er kommet til at forvrænge billedet af kærlighed, og er kommet til at behandle den skødesløst tilfældigt og måske ligefrem respektløst.

Måske er det netop forløberen til at miste troen på kærligheden, at tage den for givet, glemme at ære dens livskraft, dens indbyggede fornemmelse af mening, dens evne til at skabe forbindelser på tværs af afstande. Når vi tager kærlighedens evne til, i ublu mængder, at skabe et overflødighedshorn af signalstoffer, hormoner, livsenergi, lykke og sundhed på alle planer, for givet, så er vi på en eller anden måde allerede i gang med at slippe troen på den.

Men hvad nu hvis den – altså kærligheden – på et tidspunkt holder op med at tro på os…. Er det så egentlig ikke ret forståeligt? Hvis den visner som en smuk og unik blomst, der ellers havde sit faste gro-sted i vores inderste væsen, ja så er det nok, fordi, vi har glemt at vande den. Fordi vi er holdt op med at tro på den, ære den og nære dens flow!

Måske er det slet ikke sådan for dig! Måske nærer du allerede kærlighedskraften fuldstændigt som den - og i virkeligheden også du - har behov for? Måske giver du dig selv og dine indre kærlighedsfrø lige det, de har brug for i dit daglige liv? Og måske nærer du bevidst og omsorgsfuldt kærlighedsfrøene i de mennesker og relationer som du værdsætter aller mest?

Hvis ikke, er det måske tid til at give dig selv et kærlighedsrum? Missede du Tobias-Skolens forårs- retræter, der desværre er overtegnede, inviterer vi i stedet til en kærlighedsfuld dag med næring og procesdans til alle chakras. Og skulle du savne en kærlighedserklæring af de helt store, inviterer vi til gratis introdag om den 4-årige rejse til psykoterapeut. Klik på billederne nedenfor, hvis du tror, der er kærlighed for enden af klikket.

Det kræver i virkeligheden ikke så meget, at få kærligheden til at tro på os igen!

De kærligste tanker
Lene Ince

Tilbage til siden