TOBIAS-SKOLEN
Krops- & psykoterapeut-uddannelse

Testimonials fra elever

Her på siden finder du testimonials fra nuværende og tidligere elever. De fortæller om deres rejse og om deres udannelse til psykoterapeut på Tobias-Skolen. 

 psykoterapeut uddannelsen fra Tobias-Skolen - fuld valuta for pengene

Også plads til latter og glæde på uddannelsen...

Jeg valgte Tobias-Skolens psykoterapeutuddannelse fordi jeg som kropsterapeut mødte klienter, som havde brug for mere end kropsterapi for at blive hele (og helet) og fordi jeg som person kunne se de personlige udviklingsmuligheder, der er i uddannelsesforløbet på Tobias Skolen.

Uddannelsen har vist sig at være den bedste gave, jeg nogensinde har givet mig selv. Underviserne er kompetente, erfarne og indlevende, og uddannelsen har en høj faglighed, stort hjerterum og høj etik, og der er fokus på at skabe hele terapeuter. Modulerne ligger i en rækkefølge, der understøtter en sund modningsproces som psykoterapeut, og det er alt sammen noget, jeg sætter stor pris på.

Det vigtigste jeg har lært om mig selv undervejs på uddannelsen er, at jeg godt kan være kraftfuld og følsom på samme tid. Det var et stort øjeblik for mig på uddannelsen, da jeg erfarede, at alt den kærlighed, som jeg har brug for, findes inden i mig selv.

Der er også plads til latter og glæde på uddannelsen, og det sjoveste, jeg har oplevet på et modul er et af de befriende øjeblikke, hvor en medstuderende midt i øvelse får et grineflip, der smitter alle. Det er så befriende når folk slipper latteren fri fra deres inderste.

Uddannelsen giver mig fuld valuta for pengene, jeg udvikles som terapeut og som menneske på alle plan!

Mit råd til dig der er på udkig efter en psykoterapeutuddannelse er at vælge med hjertet og vælge et sted hvor du kan mærke at der er plads til dig lige netop som du er. For når du har valgt med hjertet og du kan få lov til at være den som du dybest set er, så opstår magien. 

Jimmy Viborg, Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapeut 

Dorthe Liiv anbefaler psykoterapeut uddannelsen fra Tobias-Skolen

På Tobias-Skolen er der hjerterum...

Jeg valgte Tobias-Skolens uddannelse fordi der er mere hjerterum, end de andre steder jeg havde været til infomøde. Stedet og Lene talte til mit hjerte, og det føltes 100% rigtigt at skulle starte uddannelsen på Tobias-skolen. Og uddannelsen har vist sig at være, meget mere, end jeg havde turdet håbe på.

På Tobias-Skolen er der hjerterum, medmenneskelighed og nysgerrighed. Underviserne er inspirerende, og kan virkelig lære fra sig. På mit hold kan vi grine og græde sammen – alle sammen! Et stort øjeblik på et modul var, da en af mine medstuderende blev ramt i sit dybeste sår. Oplevelsen af, hvordan hun blev hjulpet til indsigt, på en anerkendende, hjertelig måde, det var meget stærkt for mig. Hun fik sat gang i en kæmpe udvikling efter denne oplevelse.

Jeg føler, at uddannelsen på Tobias-Skolen giver mig indsigt i mig selv og mulighed for at støtte andre på en professionel og rummelig måde. Jeg har lært, at vi indeholder meget mere, end vi lige går rundt og tror. Vi har uanede ressourcer. Mit råd til dig, der er på udkig efter en psykoterapeutuddannelse er, at tage til infomøde, mærk stedet, snak med undervisere og elever… Gør det!

Dorte Liiv Pedersen, 4.-års studerende

Et dansende flow af vilde indre forløsninger...

Min rejse fra 2010, hvor jeg startede på Tobias-Skolen har været dyb, lang, svær og livgivende. De dybeste processer og dybe møder, jeg har været vidne til og har oplevet på egen krop, har været med til at åbne for dybder i mig selv, som jeg altid har vidst var der, men ikke har kunnet finde ned til. Jeg er blevet dannet igennem disse 4 år. En dannelse som menneske og som terapeut – fra at være en lukket puppe - til at turde blomstre i fuldt flor, både som menneske og som terapeut.

Mødet med fagligt og menneskeligt stærke undervisere og en synlig, nærværende skoleleder Lene Ince har givet mig et trygt sted at være igennem sygdom, processer og sjove, givende timer. Ind imellem har det krævet mod til gennembrud, der har være længsel efter forløsning, der har været frigørelse af mange indestængte energier og der har været stor fælles lykke, når en i gruppen er kommet igennem med noget, der har været bundet længe.

Ind imellem har der været dage, hvor forsvaret har stået så meget i vejen, at lysten og viljen til at være i gruppen har været lukket ned, kun for at opleve, at netop dette forsvar skulle mødes kærligt og gives en plads, så der blev mulighed for vækst igennem det. Det er oplevelser, der ikke kan forklares, men som skal opleves.

Undervisningen er et dansende flow af teori, oplevelser, processer, træning og vilde indre forløsninger. Alt sker i 100% nærvær, opmærksomhed, tryghed og i en stemning af at være en del af en helhed. Nu står jeg som færdiguddannet psykoterapeut med et stærkt fundament – både fagligt, menneskeligt og sjæleligt. Jeg er endelig, som 50-årig, landet i mit rette element.

Tobias-Skolens sjæl skal opleves. Omgivelser, både inde og ude, er som mit andet hjem og at være en del af dette endnu 4 år som assistent på skolen, er for mig en kæmpe gave.

Dorte Eldrup, Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapeut 

Anne-Vibeke anbefaling psykoterapeut uddannelse med nærvær

Accept & nærvær...

"På trods af, at jeg i rigtig mange år har bevæget mig i terapeutiske og spirituelle miljøer, har jeg ikke mødt noget andet sted, som i den grad emmer af accept og nærvær som Tobias-Skolen.

Det er virkelig et sted, hvor man får næring til sin inderste kerne, til sin dybeste væren - bare ved at være der.

Man føler sig virkelig accepteret både i sin inderste kvalitet - og sit yderste forsvar. Det er jo så vigtigt, at man som terapeut, selv har oplevet og mærket, hvor healende det er for et menneske bare at få lov til at være, og intet andet. Og alligevel, nænsomt at blive puffet lige præcis så langt hen til sin grænse, at udvikling finder sted på en tryg måde.

Man fornemmer tydeligt, at det er en skole med både kvalitet og hjerte."

Kærligst Anne-Vibeke
4.-års- studerende, skolelærer, zoneterapeut og theta-healer

Monica Winther anbefaler psykoterapeut uddannelsen fra Tobias-Skolen

Unikke elever med deres helt unikke kvaliteter...

Da jeg skulle vælge uddannelse, var det vigtigt at finde en skole, der var holistisk og spirituel orienteret. Derfor valgte jeg Tobias-Skolen. Tanken om, at Lene Ince vil hjælpe med at udfolde helt unikke elever, gav dyb mening for mig. Dette har jeg også gennem snart 8 år set ske. Alle elever er unikke med deres helt unikke kvaliteter.

Uddannelsen har vist sig at være dybt forløsende, transformerende og fagligheden er høj. Seriøsiteten er i top, uden det bliver kedeligt og tungt. Forløbet har givet mig stor inspiration, glæde og mere energi. Alle undervisere på skolen er faglige, seriøse, kompetente, engagerede, erfarne og meget forskellige. Super godt underviser team. 

Det vigtigste jeg har lært om mig selv undervejs på uddannelsen er, at jeg både er sårbar og stærk på en gang og de to ting er uadskillelige. At jeg er min essens og ikke mine tanker, følelser og krop. WOW. For mig var det et stort øjeblik, da jeg første gang havde en direkte oplevelse af min dybeste sandhed, samt en direkte oplevelse af min egen selvhelbredende kraft.

Hvis du er på udkig efter en psykoterapeutuddannelse, vil jeg helt klart anbefale dig at overveje Tobias-Skolen. Specielt hvis du er holistisk orienteret og har et spirituelt livssyn. Eller hvis det du læser, giver mening og du bliver mere nysgerrig. Så er det bare i gang, du bliver helt sikkert glad for det, hvis du er villig til at arbejde dybt med dig selv og dine forsvar. Igennem denne uddannelse vil du blive moden til at gå i relation til både dig selv og andre, hvilket er en forudsætning for at vokse som menneske.

Monica Winther, Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapeut & underviser på Tobias-Skolen.

Christina anbefaler en psykoterapeut uddannelsen fra Tobias-Skolen

Et lys i mørket, at blive set & rummet...

"Vil bare fortælle dig, at du blev mit lys i mørket. Dengang for flere år siden, jeg kom til dig første gang, blev jeg mødt og rummet og set på en måde, jeg ikke var blevet før.

Det var, som om du talte lige ind i mig og fik åbnet den dør, jeg havde glemt nøglen til. Og hvor har jeg hældt mange tårer ud af den og hos dig og blevet mødt af dit fantastiske blik og store hjerte, som gav mig tilladelse til at ha’ det, som jeg havde det.

Jeg er blevet så meget klogere på de år, jeg har været klient og også elev hos dig. Jeg ser og møder mig selv og min smerte og begrænsninger og nogle gange angst på en helt anden måde, fordi jeg tør rumme og favne det, i stedet for at pakke det væk og frygte det. Jeg ved, at svarene findes i smerten mange gange, og det har givet mig en helt anden måde at komme videre på i mit liv. Tak for den indsigt, Lene, og for at du altid er der i den anden ende af min livsline."

Christina
Cand.ling.merc., life og stress coach

Maibritt anbefaler psykoterapeut uddannelsen fra Tobias-Skolen som en smuk rejse

Turen går til friheden...

"Jeg ser min uddannelse på Tobias-Skolen som en smuk rejse, både fagligt og personligt. Rejsemålet for min personlige rejse de første 2 år har været: "Turen går til hjertet".

Rejsen har været udviklende, lærerig og meget smuk. Der har været små stops undervejs. Jeg har ikke rejst med lyntog, men valgte et tog i passende tempo med stillekupe og meget smuk udsigt. Det er en rejse på 1. klasse. Der bliver indløst billetter undervejs, til den videre rejse og afsluttende eksamener på skolen. De løste opgaver og eksamener undervejs, er billetter til den videre rejse.

De næste 2 år rejser jeg fra hjertet: "Turen går til friheden". Jeg er på vej til min trimmede have, hvor frøene nu spirer, blomstrer og er på vej til at springe ud. Jeg er på vej til min smukke have, for at udfolde alt vækst og potentiale der bor i mig. Min rejse startede med: "Turen går til Tobias-Skolen". Min rejse fortsætter fra Tobias-Skolen og til friheden."

Maibritt Lillethorup
Spirituel Integrativ Terapeut

Hanne anbefaler psykoterapeut uddannelsen fra Tobias-Skolen

Har lært, at smerten ikke er i vejen...

Jeg har været i terapi ved Lene Ince i et lille års tid.

Fra den første dag jeg trådte ind ad døren, følte jeg mig mødt med varme og stor hjertekontakt. Mit terapiforløb har været berigende og meget lærerigt. 

Den særlige og for mig meget professionelle terapeutiske stil som Lene mestrer til UG er, at hun både udviser rummelighed og empati, og samtidig bruger det relevante "terapeutiske sværd", som "sættes der", hvor det gør ondt.

Lene har lært mig, at smerten ikke er i vejen, men at rumme min smerte er vejen til større indsigt og livskvalitet"

Hanne Kirkegaard

Regitze anbefaler en psykoterapeut uddannelse fra Tobias-Skolen

Stor ro både ude & inde...

Det, der mærkes meget tydeligt, når man kommer på kursus hos Lene Ince på Tobias-Skolen, er den store ro, der er både ude og inde. Det er sjældent i vores samfund og vederkvægende for sjælen.

At opleve at stå en kold og klar januardag i skumringen og sende himmellys op, som vi havde påskrevet hver vores visioner for det kommende år, - at se dem stige vuggende op højere og højere og svæve ud over markerne - alle disse lys imod aftenhimmelen - det er en oplevelse, der brænder sig dybt ind i sjælen og gør én glad.

Indenfor er der en seriøsitet og en accepterende atmosfære, så man føler sig hjemme og føler sig favnet. Det bedste udgangspunkt for indre arbejde og fordybelse.

Kærlig hilsen Regitze