Tidlig klienterfaring
Tobias-Skolen lægger stor vægt på, at du har en solid klienterfaring, når du afslutter din uddannelse. Allerede under uddannelsen får du klienter.
Du begynder at have de første klienter, når du og skolen sammen vurderer, at du er klar til det. Når du starter med klienter, starter du også med faglig supervision, hvilket betyder at der løbende bliver taget vare på din udvikling som psykoterapeut. Den tidlige klienterfaring og supervision har stor betydning for dine kompetencer, når du er færdiguddannet, certificeret psykoterapeut.
Det er en af vores mærkesager og et område, hvor vi differentierer os fra en hel del andre psykoterapeutuddannelser, omvendt mener vi, at det er essentielt, at du har omsat teori til praksis i trygge og stærkt faglige rammer. Ydermere giver klienterfaringen dig et økonomisk grundlag og et fundament til at starte dit selvstændige virke, når du efter 4. års eksamen kan kalde dig for Spirituel Integrativ Krops- & Psykoterapeut.
Læs mere om vores elever og elevsessioner her.
Praksisgrupper
Ikke bare under uddannelsen, men også efter, bakker Tobias-Skolen dig op i dit virke som psykoterapeut. Et virke, vi synes, er verdens bedste levebrød!
Det er vores oprigtige ønske og mål, at du må få succes med det, du brænder for, og derfor tilbyder skolen en række forløb kaldet "Praksisgrupper". I Praksisgruppe får du muligheden for at arbejde yderligere med din mission og forme en sund virksomhed inden for den terapeutiske branche.
Kontakt Lene Ince
Fremtidsmuligheder
Psykoterapi er ved at blive mere og mere anerkendt og psykoterapi indgår allerede i dag som et muligt tilvalg i en række sundhedssikringer. I offentlige virksomheder udløser en uddannelse som psykoterapeut som oftest et kvalifikationstillæg og lønnen var, i følge Danmarks Statistik, i 2015 ca. 35.000 kroner om måneden inklusiv pension, tillæg mm. Som selvstændig har du dog mulighed for at tjene en del mere, hvis du arbejder på fuld tid.
Læs mere i uddannelsesguiden om løn, godkendelse mm.